Min gode ånd i Vestre Fængsel

Om opholdet i Vestre Fængsel:
Det var en forfærdelig tid med daglige forhør i Shellhuset. Kosten i fængslet var elendig, selv juleaften var der kun en skive kødpølse med rugbrød.
Vagtmesteren i Bygning 2 hed Van Zanten. Flere rejser i Tyskland før krigen havde gjort min bedstefar bekendt med Van Zantens hjemegn, og de to mænd blev så tæt på venner, som en fange og hans vogter kan blive.
Min bedstefar beskrev ham som en brøsig underofficers type, men alligevel en mand som ved lejlighed viste, at der bankede et varmt hjerte under den grønne uniformsfrakke. "Han blev min gode ånd i fængslet."
Det blev aftalt, at Van Zanten skulle skaffe nogle lækkerier hos min bedstefars søster i Valby. Stor var hendes forbavselse, da den tyske underofficer bankede på døren til hendes lejlighed. Hun fik dog pakket en kurv med kager og andet godt bl.a. en flaske frugtsaft.
Van Zanten hankede op i kurven og tog sporvognen tilbage til fængslet. Sporvognen satte igang med et vældig ryk. Van Zanten mistede balancen og tabte kurven. Kurvens indhold lå nu spredt på bunden af sporvognen. Flasken var knust, og der var saft over det hele.
Sporvognen var fuld af rejsende, som frydede sig over den tyske soldats uheld.
Hånlatteren haglede over Van Zanten, mens han lå på knæ og samlede resterne sammen i kurven. Han kunne jo ikke fortælle nogen, hvad han skulle med alle de lækkerier.
Min bedstefar blev senere sendt videre til Frøslev og Dachau, og Van Zanten så han ikke igen.